torsdag den 18. marts 2010

Marts:2010 #2

Jeg har fået arbejdet lidt med min dagbog, mens jeg har været syg. Denne første side er til at minde mig om at være bedre til at passe på mig selv.
Den næste er en ziplock pose som kom med posten - den stammer vist fra en stor møbelkæde af svensk oprindelse ;-) men jeg syntes den var så sød.

I posen er der to stykker pap hvor der på bagsiden er en rubon: pocketful of sunshine heri vil jeg gemme små hemmeligheder.
Håber at helbredet snart er lidt med mig igen...

søndag den 14. marts 2010

Tillykke søde lillebror!

Min lillebror har fødselsdag i dag! Og tillykke med det!
Jeg har i den anledning lavet et minialbum til ham med billeder af vores familie. Albummet ses her og er holdt i sort/hvid og blå nuancer.
I lommen på bagsiden er der indsat et lille spillekort og en tag.
I hver lomme - og der er 8 - er der et billede og på bagsiden nogle ord, der skal understrege billedet. Her er det together.
Her er et billede af mig og min søster fra vi var små og vi har, som de tøser vi er, fået en stribe palietter på...
Her er lidt flere detaljer: et citat på bagsiden af et billederne, ordet love, et billede af min lillebror, da han var lille og et billede af min far, da han var lille.
Jeg kan desværre ikke fejre dagen med min lillebror, men har naturligvis allerede sunget fødselsdagssang for ham i telefonen (og nej, det lød ikke kønt!)
Albummet var superlet at lave - foldet af et enkelt stykke papir. Det gav også anledning til at scanne en masse billeder af familie og venner - så måske er der flere albums på vej?
Hav en god søndag! Og tillykke til dig, hvis du har fødselsdag i dag!

fredag den 5. marts 2010

Marts:2010


Så er det officielt forår!!
Vi skriver marts måned og jeg så rent faktisk fysiske tegn på forår ude i naturen i dag! Nu var jeg jo lang tid om at få lavet februars forside, så denne gang skulle jeg være ude i god tid. Forsiden blev lavet med udgangspunkt i månedens tema: hvilket dyr er du? Som tidligere skrevet: jeg er da klart en gravhund...
Udseendet på siden er lavet med udgangspunkt i det syn, der ventede os, da vores gravhund fandt ud af, hvordan man åbner en skraldespand. Hun er er en dygtig hund!!!
Marts - skrevet med rub ons...

Titlen: Obey the Dachshund - jeg har set den på et eller andet tidspunkt - et eller andet sted. Jeg synes, at den er genial!

Og så passer den jo fint til disse insisterende øjne:

Og så lidt mere shopping...

Denne lækre tavle har plads i min vindueskarm sammen med rosmarinen. Jeg synes, at den bragte lidt farve og forår ind i køkkenet.
God weekend til alle!

onsdag den 3. marts 2010

Forårsshopping

Jeg har fået shoppet lidt - denne gang i "rigtige" fysiske butikker. Jeg har købt dette skønne bånd fra House Doctor. De er så fine, at jeg knap nænner at bruge det.
Derudover blev det til journaling pads... Hele tre af slagsen!
Jeg synes, at jeg har savnet dem til min dagbog - så nu er der ingen undskyldning længere for ikke at skrive, skrive og skrive.
Så er det blevet forår!
Solen skinner og det er lysere længere. Det kunne jeg godt blive lidt forelsket i. Så bloggen har også fået nyt forårslook med et lækkert billede fra Brabrandsøen.
Godt forår til alle!

søndag den 28. februar 2010

Dagbogen februar

Nu hvor februar er ved at være slut fik jeg lavet "månedsbladet" for februar. Det blev til denne:

Der er en stjerne skåret på Silhouetten og en lille jounalingtag...
Lidt glimmer....
Og på bagsiden lidt tekst - som her er censureret - skrevet på milimeterpapir. Her en lille detalje: en journalingtag som den på forsiden - bare større - med highlights fra måneden der er gået!

Næste måneds tema: hvilket dyr er du????
Jeg er klart en gravhund...
Lille, kortbenet, selvstændig med tendens til at gø meget Jeg kan som alle gravhunde godt lide at lave huler (og huller) og elsker at putte i sengen. Jeg er rimelig intelligent, jagter ufortrødent mit bytte, er nysgerrig og jeg lystrer bestemt ikke hver gang...

tirsdag den 23. februar 2010

Lys i mørket

Nu er det da heldigvis ved at blive lidt lysere - både når man står op og bevæger sig på arbejde, men også når man kommer hjem. Men vejret lugter stadig meget af vinter...
Jeg får tændt en masse stearinlys og mister ofte min lighter, da den jo sammen med cigaretpakken ryger ud og ind af lommer. Derfor fik jeg lavet en tændstikæske som kunne ligge sammen med lysene.

Hold jer muntre - og varme - i sneen!

søndag den 21. februar 2010

Søskendeweekend!

Lillesøster har været her i weekenden og lørdag aften ankom lillebror og kæreste. Vi fik god mad, vin og spillede brætspil. Vi forsøgte pigerne mod drengene og det faldt ud til vores fordel.
Ellers så var søsteren og jeg i gang med at kigge på bordkort, gæstebog og pynt til bryllup.
Vi fandt frem til følgende papirer til bordkortene. Røde nuancer til pigerne og blå til drengene! Selve kortene er klippede i papir fra My Mind´s Eye.
Bordkortene kommer til at se sådan ud:

Altså med farve... Dette var mit 2. udkast til et bordkort - søsteren og jeg oplever fremskridt i kommunikationen...
Jeg skal så have skåret 110 snørklede dimser på Silhouetten - godt det først skal være klar til august.

Jeg har fået frie hænder til gæstebogen. Det bliver et sjovt projekt.

lørdag den 20. februar 2010

And counting...

Jeg satte en tæller på bloggen i torsdags for at kunne følge lidt med i besøgende... Det kan der jo næsten gå helt sport i...
Nå, det er blevet til et par kort. Jeg har brugt papir fra My Mind´s Eye og nogle fine journalingtags. Mine seneste stempler fra Just Rite og Stampendous skulle også lige prøves.

Derudover er jeg i gang med et superhemmeligt projekt... Det er en gave til (...) om jeg naturligvis løfter sløret for senere - indtil videre må I nøjes med dette lille sneak peak.

Blomsten er skåret på Silhouetten og papiret er fra Graphic45.

Nu står den på familiebesøg, god mad og spilaften!
God weekend!




søndag den 14. februar 2010

Chili & Nacho

Så er der blevet lavet lidt flere kort! Det første er med en lyserød tag med et stempel og så har jeg lavet lidt papirruller af lidt restepapir.

Et kort mere med samme baggrundspapir... Jeg forsøger at holde mængden af restepapir nede. Teksten er stemplet på og der er en parantes med Glossy Accents.




Det næste kort, igen, samme papir og med en tekst skåret på Silhouetten...

Weekenden skulle egentlig have været ekstremt kreativ, men for anden weekend i træk vågnede jeg lørdag morgen med feber og dårligdom i kroppen... Jeg er ved at være lidt træt af det!
Derudover fik vi i går besøg af en ven, der havde taget sin mops, Nacho, med. Det blev til 3-4 timers intens hundeleg/ hundejagt igennem hele lejligheden... Underboen blev advaret på forhånd og fik en flaske vin til at dulme nerverne. Her er et billede taget i en lille halvleg, hvor man liiige skulle have pusten igen.


søndag den 7. februar 2010

Så kom der lidt liv igen..

Det har stået lidt stille... men nu skulle jeg meget gerne komme i gang igen. Jeg fik en bestilling på to kort, som skulle bruges til afslutning af en praktik.

Det er egentlig ikke, fordi jeg ikke får lavet noget - jeg får bare ikke taget billeder. Nu er det jo hurtigt mørkt og så bliver billederne bare ikke så gode, når de bliver taget om aftenen. Ja ja undskyldninger er der nok af.