onsdag den 31. marts 2010

Gaveregn...

Det sidste stykke tid er det blevet til en masse projekter, som alle har været hemmelige. I går brugte vi så en feriedag på at besøge familie/ venner. De gaver jeg havde fået lavet er derfor ikke hemmelige længere.
Til min dejlige veninde blev det til lidt slik, en dvdfilm og en hjemmelavet huskeblok med en lækker sommerfugl.

Sommerfuglen har fået en gang Stickles.
Mens vi fartede rundt i det danske forårsland blev gravvovsen passet af dens favorithundesittere: mine forældre. Og fordi de altid siger ja til at passe hende havde jeg lavet en æske til dem med kort i...

Papiret på selve kassen er fra Graphic45 - blomsten er skåret på Silhouetten og teksten er et stempel.


Der var huller i låget, som blev dækket af forskelligt papir som kan ses igennem og så er der et billede af gravvovsen.


Det første kort....


Kort 2...


Kort 3...

Kort 4...

I dag skal vi så hente hunden - imens går vi og nyder den underlige stilhed, der opstår, når Notorious D.O.G. er ude!
Og naturligvis nyder vi påskeferien i fulde drag! Håber at I gør det samme.

søndag den 21. marts 2010

My little pony...

Jeg har fået lavet dette kort, hvor jeg har brugt papir fra My Mind's Eye og en af de nye journalingpads, som passede så fint i farven.
Ordet love er skåret på Silhouetten og midt i o'et er et lille træ-hjerte.
Jeg har fået denne lille lyserøde hest af min kæreste... Han har fået den på sit arbejde af en elev. Jeg er i gang med at overveje, hvor den skal bruges.

I mit hjørne af sofaen sidder mine to bamser på sofaens meget brede armlæn og her den anden dag fik de selskab af gravhunden.
Så bamsehylden er ved at være fyldt...
God søndag til alle!

torsdag den 18. marts 2010

Marts:2010 #2

Jeg har fået arbejdet lidt med min dagbog, mens jeg har været syg. Denne første side er til at minde mig om at være bedre til at passe på mig selv.
Den næste er en ziplock pose som kom med posten - den stammer vist fra en stor møbelkæde af svensk oprindelse ;-) men jeg syntes den var så sød.

I posen er der to stykker pap hvor der på bagsiden er en rubon: pocketful of sunshine heri vil jeg gemme små hemmeligheder.
Håber at helbredet snart er lidt med mig igen...

søndag den 14. marts 2010

Tillykke søde lillebror!

Min lillebror har fødselsdag i dag! Og tillykke med det!
Jeg har i den anledning lavet et minialbum til ham med billeder af vores familie. Albummet ses her og er holdt i sort/hvid og blå nuancer.
I lommen på bagsiden er der indsat et lille spillekort og en tag.
I hver lomme - og der er 8 - er der et billede og på bagsiden nogle ord, der skal understrege billedet. Her er det together.
Her er et billede af mig og min søster fra vi var små og vi har, som de tøser vi er, fået en stribe palietter på...
Her er lidt flere detaljer: et citat på bagsiden af et billederne, ordet love, et billede af min lillebror, da han var lille og et billede af min far, da han var lille.
Jeg kan desværre ikke fejre dagen med min lillebror, men har naturligvis allerede sunget fødselsdagssang for ham i telefonen (og nej, det lød ikke kønt!)
Albummet var superlet at lave - foldet af et enkelt stykke papir. Det gav også anledning til at scanne en masse billeder af familie og venner - så måske er der flere albums på vej?
Hav en god søndag! Og tillykke til dig, hvis du har fødselsdag i dag!

fredag den 5. marts 2010

Marts:2010


Så er det officielt forår!!
Vi skriver marts måned og jeg så rent faktisk fysiske tegn på forår ude i naturen i dag! Nu var jeg jo lang tid om at få lavet februars forside, så denne gang skulle jeg være ude i god tid. Forsiden blev lavet med udgangspunkt i månedens tema: hvilket dyr er du? Som tidligere skrevet: jeg er da klart en gravhund...
Udseendet på siden er lavet med udgangspunkt i det syn, der ventede os, da vores gravhund fandt ud af, hvordan man åbner en skraldespand. Hun er er en dygtig hund!!!
Marts - skrevet med rub ons...

Titlen: Obey the Dachshund - jeg har set den på et eller andet tidspunkt - et eller andet sted. Jeg synes, at den er genial!

Og så passer den jo fint til disse insisterende øjne:

Og så lidt mere shopping...

Denne lækre tavle har plads i min vindueskarm sammen med rosmarinen. Jeg synes, at den bragte lidt farve og forår ind i køkkenet.
God weekend til alle!

onsdag den 3. marts 2010

Forårsshopping

Jeg har fået shoppet lidt - denne gang i "rigtige" fysiske butikker. Jeg har købt dette skønne bånd fra House Doctor. De er så fine, at jeg knap nænner at bruge det.
Derudover blev det til journaling pads... Hele tre af slagsen!
Jeg synes, at jeg har savnet dem til min dagbog - så nu er der ingen undskyldning længere for ikke at skrive, skrive og skrive.
Så er det blevet forår!
Solen skinner og det er lysere længere. Det kunne jeg godt blive lidt forelsket i. Så bloggen har også fået nyt forårslook med et lækkert billede fra Brabrandsøen.
Godt forår til alle!