Viser opslag med etiketten Scrap Mester 2011. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scrap Mester 2011. Vis alle opslag

fredag den 27. maj 2011

Facing Future

Jeg har fået lavet mit sidste layout til ScrapMester. Og ja, der er en titel: verdens mindste titel oppe i det venstre hjørne. Det er titlen fra et album af Israel Kamakawiwo'ole (og nej, jeg vil ikke forsøge at udtale navnet!) - et album med en lækker udgave af What a Wonderful World er på.


Se selv, der er en titel



Her er verden ikke helt vildt wonderful lige nu. Jeg er ved at tage ting op til revision og forsøge at tage stilling... Måske følger det med de grå hår og det at være voksen - men jeg nyder det nu ikke vildt meget. Så er det jo skønt at man kan scrappe - nogle gange hjælpe det jo ovenikøbet?

Alle de problemer der er med Blogger er også så træls. Jeg har bedt alle om at melde sig som faste læsere og skrive kommentarer for at deltage i min give away... Nu er faste læsere væk og man kan ikke kommentere. Måske skal jeg lige revidere dette også - argh!

Men nu er det weekend og der skal slappes af, hygges og scrappes! Jeg kan afsløre at jeg har fuldført missionen med at skrive 150 ord på et LO! Det kan dog ikke offentliggøres før det har været på Scrappehuset... Men ladies and gentlemen: 197 ord!!!! Alle håndskrevne... Nu arbejder jeg så heller ikke med journaling det næste lange stykke tid.

søndag den 1. maj 2011

Scrap Sisters

Jeg har meldt mig til Scrapmester 2011 hos Scrapsisters. Og her er mit første bidrag.
Et af mine favoritbilleder af gravbassen, der er gået omkuld på en puf hjemme hos mine forældre. Hun er en dejlig hund og hun har ekstremt meget energi - derfor nyder vi meget, når hun kollapser på den måde og bare sover og ser sød ud.


Opgaven var at man skulle tage udgangspunkt i ordet Peace eller Fred/ Ro, der skulle være papirpynt og journaling med mindst 5 ord.


Under 3-tallet er der en Martha Stewart doily punch.


Journaling foregik denne gang på engelsk - uden jeg helt kan forklare hvorfor...
Jeg har monteret matchende papir på træbogstaverne, så det kan ses igennem hullerne.

Med hensyn til min hemmelighed - ja, jeg hader også, når andre har hemmeligheder - så kan jeg fortælle, at jeg er blevet spurgt, om jeg vil være med på ScrapSisters-teamet! Jeg er helt vildt stolt og beæret over at blive lukket ind i sådan en gruppe af dygtige og kreative scrappere. Også lidt nervøs...

Deltager du i Scrap Mester 2011?