Som lovet kommer anden etape i dag! Selve brylluppet blev holdt ved Kelso på Roxburghe Hotel, hvor vi var indlogeret hele weekenden.
Superdejlige omgivelser...
Og et superlækkert værelse med gigantisk himmelseng.
Min mor takker for alle kommentarerne til hendes tæppe - og ja, jeg er meget stolt af min mor. Hun har også syet denne kjole, som jeg havde på som brudepige.
Efter selve brylluppet blev vi mødt af en sækkepibespiller i kilt. Jeg har jo naturligvis set mange mænd i kilt til brylluppet, og jeg kan bekræfte til jer der måtte være i tvivl: de har ikke noget under! Sent om aftenen var der en skotte, der slog en koldbøtte - og ja, vi så mere end vi havde behov for...
Så lovede jeg at tage en masse billeder af alt, hvad jeg havde lavet til brylluppet med bordopdækning... Men en brudepiges arbejde er hårdt, så jeg nåede det ikke!!! UNDSKYLD!
Dette billede tog jeg hjemmefra af et skilt der stod ved gæstebogen med tilhørende blyantsholder.
Der var lidt sidste minuts ændringer i bordkortene, da chokoladen ikke var blevet så pæn. Så de forskelligt farvede muffinforme, der skulle være i cellofanposen, blev afløst af den hvide kasse. Ved hver kuvert stod der denne æske og en lille flaske. Båndene havde forskellige farver ved de forskellige, og jeg havde lavet runde navneskilte, og menuerne er rullet sammen og sat i båndet.
I baggrunden ses min brudepigebuket...
På hvert bord stod en bowle med forskellige blomster - ved vores røde roser.
I morgen står den så på bryllup på Sjælland!!! Så der er også lige lidt sidste minuts forberedelser - blandt andet er jeg lige kommet i tanke om, at man skal bruge tape til at pakke gaver ind med... Og der er for en gang skyld intet i huset!
Kommer I nogensinde hjem fra en fest uden de billeder I havde planlagt???