Så blev der lige tid til billeder fra Convention...
Jeg var med til før-scrap fredag aften og hyggede mig med
Bertram,
Mariala,
Faster og Hovsa36. Jeg fik lavet 2 kort som kommer sidst i indlægget. Derudover var der jo bingo, hvor jeg som altid var SÅ tæt på, men alligevel langt fra. Turen gik derefter til Gelsted Kro, hvor vi drak Asti og spiste chips og fik vendt alle de vigtige ting her i livet til langt ud på natten. Op igen tidligt næste morgen og så afsted til Convention, hvor jeg jo havde en forventning om jeg skulle sidde sammen med mine medscrappere og scrappe - men nej der skulle shoppes! Så bordet var tomt det meste af tiden.
Så jeg måtte jo også til det.... Meget mod min vilje LOL!
Jeg fik købt lidt forskellige dies, et minideck, spools, minialbums...
Og dette lækre Hero Arts stempel, som jeg uden hæmninger stjal foran næsen på Mariala - UNDSKYLD!
Så fik jeg købt Thickers - jeg fik købt gule Thickers som jeg har savnet længe! I har tidligere spurgt til nogle Thickers jeg brugt på et LO. De hedder Poolside!
Så fik jeg købt lidt forskelligt papir og kork. Både et par ark fra Little Boy og Little Girl og en pakke Emmas Shoppe
Som sagt fik jeg lavet to kort fredag aften. Det forreste er til Kortmester - hvis jeg ikke når at lave et nyt i dag. Jeg er ikke helt tilfreds...
Mens jeg sad der og sundede mig ovenpå shoppeturen fik jeg en sms: Mit Studio Calico kit var kommet! Så det kunne jeg så komme hjem og ae på også!
De to kort jeg fik lavet lørdag må I lige vente lidt med. Det ene er magen til det jeg har lavet om til invitation, så det er ikke så interessant. Det andet er et meget lyserødt kort til min søsters svigermors fødselsdag.
Hjemvendt lørdag aften viste jeg alle indkøbene frem, spiste lidt mad og gik direkte i seng. Mine fødder var hævet til dobbelt størrelse, jeg havde ondt i hovedet og ryggen og var SÅ træt! Men det var dejligt.
Jeg fik hilst på en masse mennesker og købt lækre ting. Jeg hyggede mig med mine sidemænd (når de ikke shoppede). Det er jo skønt, at man kan låne ved hinanden, at man kan hjælpe og inspirere hinanden og at de andre er mere snu end mig og hjemmefra har tænkt på lækre hjemmebagte fastelavnsboller, lagkage og 5 kg slik! Tak I skønne scrappere!