Ja, man kommer jo ikke uden om det!
Man bliver ældre!
Selv mig...
I dag mens jeg var i gang med at stryge gardiner slog det mig: jeg er blevet voksen!
Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg har fastforrentet lån, fast arbejde, pensionsopsparing, gardiner i alle rum og et barskab med andet end billig vodka og frugtagtig likør.
Jeg er begyndt at sige ting som: "Det er jo skønt at komme tidligt op - så får man noget ud af dagen!" og i dag har jeg tilbragt timer i et byggemarked og NYDT det. Jeg har været i haveafdeling og talt om det upraktiske i at have persienner i et køkken. Jeg har ovenikøbet tallerkner og bestik til 10 mennesker og vinglas til flere.
I dag har jeg prioriteret at være voksen - ordnet altanen og plantet praktiske planter i krukker, jeg har sat gardiner op, været på genbrugsstationen og været tidligt oppe. Jeg fik lavet lidt kort tidligt i morges, men ellers har jeg været fornuftig!
Her er hvad jeg har lavet:
Et kort lavet af For the Record papir og knapper
Stempel fra Studio Calico, som jeg allerede elsker overalt på jorden
Og kortet åbent! Men det havde I jo nok allerede regnet ud?
Endnu mere alarmerende: jeg har konstateret at de første grå hår er dukket op!
Lige pludselig!
Uden advarsel!
Hvad sker der?