Jeg vil gerne præsentere verdens 8. vidunder:
Min dejlige lille niece: Isla
Denne lille guldklump meldte sin ankomst halvanden uge efter termin og var så alligevel 24 timer om at ankomme helt! Men nu er hun her!
Og helt objektivt: hun er det smukkeste barn på hele jorden! Og jeg ved, at I sikkert sidder og tænker, at jeres er skønne - meeeen min lillepige er bare for lækker!
Vi sad hele dagen/ aftenen i går og trippede og ventede på besked. Den tikkede ind kl. 4.20 i nat og kl. 5.00 røg de første billeder ind på mailen, så jeg er s** lidt træt i dag. Jeg ville gerne have præsenteret hende på et LO, men er ikke nået længere end dette, og er vist lidt flad nu.
Her er et kort og en lille gave, som min far tager med til London. Jeg er så glad for, at jeg fik købt Emmas Shoppe - der er skønt prinsesseagtigt uden at være for sart lyserødt.
Og så skal I have en blog candy! Jeg underskylder med det samme for billedkvaliteten, men det er svært at tage billeder lige nu.
Der er en Sizzix die, mønsterpapir, karton, journaling tags, et LOVE-album og lidt dims.
For at deltage...
Hvis du lægger en kommentar til dette eller kommende indlæg om blog candy, er du med!
Hvis du linker til min blog fra din, er du med!
Hvis du bliver fast læser, er du med!
Hvis du har fødselsdag d. 4. august, så er du med!
Hvis du har en gravhund, er du med! Skal kunne fotodokumenteres ;-)
Det giver et lod pr. deltagelse - skriv i indlægget hvor mange lodder du har.
Og nu skal moster her i seng...