torsdag den 8. december 2011

8. december - Juleshopping på indisk

Jo jo! Humøret er lidt bedre i dag - men til gengæld er jeg rundt på gulvet. Der sker mange ting lige nu rent arbejdsmæssigt, så det er tungen lige i munden og fokus, fokus, fokus. I morgen skal jeg så med hele tosseanstalten (og det siger jeg med meget kærlighed - for lige så vanskelige og krævende mine kollegaer er så er de skønne, lækre og dejlige) og jeg måtte derfor ud for at købe en kjole i dag. Jeg havde slet ikke regnet med at skulle med til festen, da jeg jo egentlig skulle stoppe næste uge, men planerne er jo til for at blive ændret. Så shopping i Hillerød efter et laaaangt møde. Jeg har købt en flot blondekjole, som er så kort, at jeg måtte købe en kjole til at tage inden under. Og det plejer jeg altså ikke at gøre - jeg er meget blufærdig. Den gule farve som er underdelen, er lidt mere syregrøn i virkelighen. Der udover købte jeg andre fornødenheder som jeg havde glemt: strømper og strømpebukser! Og det har I vist alle set før, så vi dropper billedet.


Efter at have prøvet 10 kjoler er man jo sulten - så jeg fandt en indisk restaurant og forkælede mig selv. 

Lækre onion bahji...

Og tandoori chicken med indisk øl til...

Så nu sidder jeg her i mine pyjamasbukser og sunder mig. Og fortryder alt det mad jeg spiste... Men hold op, hvor var det lækkert!

Lørdag skal jeg hjem til Århus og så skal der scrappes og laves julekort.

Kan I også øjne weekenden? Og hvad skal I lave?

2 kommentarer:

  1. jeg er ret vild med indisk mad. :-). Jeg kan godt øjne weekenden. Jeg skal med manden til julefrokost.

    SvarSlet
  2. Fedt med indisk juleshopping ; )
    Jeg skal til julefrokost i aften..

    SvarSlet