For maaaaange år siden da jeg startede i mit "gamle" job, lovede jeg mig selv, at jeg skulle luske ud af bagdøren. Ingen taler, ingen kram... bare liste ud og forsvinde i glemslen.
Sådan blev det ikke! Torsdag startede seancerne kl. 13.00, hvor jeg skulle sige farvel til knap 100 mennesker - rundt for at give hånd, udlevere kram og gode ønsker for fremtiden. Derefter en lille seance med mine nærmeste kolleger siden november, hvor der var en lille tale og blomster.
Som om det ikke var nok, så kørte vi derefter til hovedkontoret, hvor der var kage, slik, øl, Asti og MANGE mennesker...
Og der var flere blomster og flere gaver....
Dette er kun et udsnit af gaverne - der var også Holmegård lysestager og en vase, en Homer Simpson og en psykoko!
Og der var taler... Af dem der hvor man - hvis man er helt normal - må knibe en tåre! Jeg er jo så ikke helt normal: jeg vrælede som en lille baby. Jeg var så "heldig" at dele arrangementet med en dejlig kollega, som stopper efter 10 år - så fokus var delt. Det betød, at jeg størstedelen af tiden var i et helt andet lokale for at styre strømmen af tårer.
Dagen efter kørte jeg så tilbage til min "gamle" afdeling og der var flere gaver og mere chokolade og en enkelt tåre (heldigvis ingen taler!)
Og så var der lige en køretur hjem fra Sjælland til Århus med min chef/ ven/ erstatningsfar gennem 7 år - og det trak også tårer.
Jeg kan næsten anbefale at man siger op med mellemrum: der bliver godt nok sagt mange pæne ting om én.Jeg vidste jo godt, at "de" var glade for mig - men så glade? Uhhh, der er stadig tårer i mig. Senere fik jeg en mail fra en af mine mange chefer: det var første gang i 7 år han så mig ude af fatning - og det er vist ikke løgn.
Jeg har brugt et par dage på at komme mig, men jeg må nok indrømme, at det har været en voldsom omgang. Jeg er så fyldt af sorg og forventning - tårer og grin. Jeg håber, at jeg kan få det hele ud de næste par dage. For onsdag starter mit "nye liv".
Nå, det skulle jeg lige af med - i morgen: kreaindslag tilbage.
Hvor dejligt med en god afsked, og sørgeligt med de mange tårer... :) Håber din "nye start" kommer til at gå over al forventning!
SvarSletDet lyder som nogle dejlige dage - trods tåreflod og indre trist stemning. Og dejligt at der blev sagt farvel på så fin en måde.
SvarSletNu er det spændende, hvad der er bag den nye dør, du snart åbner.
Rigtig held og lykke med det - og gode fridage inden.
Flotte blomster og gaver. Ja det er en følelsesmæssig prøvelse at sige farvel.Dejligt at det gik godt.
SvarSletHold da op for en afsked, forstår godt det har være hårdt følelsesmæssig, puha. Flotte gaver:)
SvarSletHåber du bliver glad for dit nye job og får en masse nye udfordringer:)