søndag den 18. juli 2010

10 things I love about..

 10 things I love about... summer

Jeg har fundet følgende billeder, som illustrerer hvad der er fedt ved at holde sommerferie... Alle billeder er printet og klar til et lille minialbum. Så hvis jeg nu skulle glemme hvor fedt det er at holde ferie - så kan jeg finde  det frem igen.

#1: Sove længe og slappe af
Jeg har sovet længe hver eneste dag og jeg har tilladt mig en lur, hvis det har været nødvendigt.


#2: Tage billeder med mit nye kamera
Jeg har endelig fået mit nye kamera... Det er så godt og så lækkert! Så der er taget billeder af alt de seneste par dage.

#3: Læse...
Når der er sommerferie er der tid til at ligge i haven, i sofaen, i sengen - ja alle steder - og læse. Jeg har altid mange ambitioner omkring læsning, men i år blev det kun til en genlæsning af Håkan Nessers serie om Van Veeteren.

#4: Scrap
Jeg har brugt mere tid på at scrappe end at læse. Og jeg er glad for at have gjort det. Jeg har lavet tændstikæsker, hemmelige projekter til polterabend, nye sider til min dagbog, kort og meget mere.


#5: Bare fødder
Der er noget fedt ved at have bare tæer...


#6: Sjov udenfor
Vi har holdt ferie herhjemme, og har taget en masse ture rundt omkring i Østjylland og en tur til Sjælland. De gange vi har haft gravhunden med har der været fuld fart over feltet...

#7: Træt hund efter sjov uden for
Efter en løbetur i den frie natur har vi en meget træt hund. Man kan se at hun har poser under øjnene, når det er helt galt.

#8: Grillmad
Der har været godt gang i Weberen henover sommeren. Denne gang blev det til bøffer og (lettere brankede) pølser. Inden sommerferien var vi en tur i Haderslev og besøgte den bedste slagter og fik fyldt fryseren godt op med masser af kød i tarm.


#9: G & T
Alle tiders sommerdrik: gin og tonic. Før sommerferien blev der tanket op med Hendrick's Gin som smager forrygende (det skyldes angiveligt agurk...) og sjovt nok er der stadig noget tilbage. Nå, men dagen er ikke omme endnu.

#10: Regnvejr
Selvfølgelig er det skønt at solen skinner, men sommerregn dufter forrygende. Derudover giver det en rigtig god undskyldning for at sidde indenfor og scrappe/ læse/ sove eller andre perfekte sommerferieaktiviteter.


Hvad nyder du, når du har sommerferie???

Glem ikke min sommer Blog Candy

3 kommentarer:

  1. det lyder bare som om du har en rigtig god sommer!

    SvarSlet
  2. Sikke nogen dejlige billeder, glæder mig til at se dit mine album, omkring dine top ti bedste ting ved sommerferien : )

    SvarSlet
  3. Skønne sommerbilleder, især den med de bare tæ'er i bilen !! Og så en livlig hund.
    Gætter på at du har været ved Vollstedt, så du spiser godt i denne sommer.....

    SvarSlet