mandag den 8. november 2010

Scrap and Maniacs eller SAM

Først vil jeg undskylde for et langt blogindlæg; derefter vil jeg advare dem med sarte nerver og sidst men ikke mindst vil jeg advare folk uden reservedunk...

Jeg var til Scrap a Mania i går. Sammen med Angely og Henriette, som er to dejlige kvinder. Vi startede tidligt på Århus banegård med kaffe/ te/ sodavand og subsistensløse uden sko. Turen går til Roskilde over det store vand og det går godt. Der er al den kaffe man kan drikke for 20kr og det i sig selv er jo skønt.

Vel ankommet til Roskilde kaster jeg mig over butikkerne...

Malenes Kreative Univers har de skønneste blade, hvor jeg begrænsede mig til dette...

 Samme udgiver laver et magasin, der handler om forklæder. Det kan jeg stadig ikke forstå inde i mit hovede, men det er måske bare mig???

Så købte jeg lidt forskelligt papir - her fra Graphic45

Og her fra My Mind's Eye


 Disse stempler er også købt hos Malene, som er supersød og havde MEGET slik, hvoraf jeg kom til at spise en del ;-)

Sidste stempler er julestempler fra Love2Scrap, som vist ikke havde slik, men søde og effektive ekspedienter og stort udvalg.


Sidst men ikke mindst fik jeg købt denne tote - som blev proppet til randen inden jeg fik taget billeder.


Nu kommer vi så til den del af historien som ikke er for sarte sjæle....
Vi kørte planmæssigt fra Roskilde for at nå vores færge. Vi kørte kun lidt forkert og jeg fik lange historier om hvor mange gange det var gået galt, når de to unge damer er på Sjælland.  Men det kørte jo fiiiiint!
Lige indtil: ikke mere benzin!!! Så vi holdt bare der et sted mellem Sjællands Odde og ingenting! der blev diskuteret forskellige muligheder: tage den på stop, stoppe bilister for at få benzin og lignende. Men vi endte med at ringe til Benjamin hos Dansk Autohjælp. Han lovede hurtig og effektiv service og det fik vi. Men ikke desto mindre ventede vi en lille time i bilen og var derfor meget kolde.


Her er to kolde scrappere i ved et busstoppested. Vi var ikke helt der hvor vi kunne grine af det endnu.


Her er vi ved at blive trukket op på Dansk Autohjælps bil... Nu kan vi grine - meget!


Efter opfyldt tank kørte vi til Vig og spiste en tvivlsom middag på en tvivlsom restaurant, videre til Vigs café og hen under aften kørte vi tilbage til Sjællands Odde for at begive os mod Midtjylland.

Vi vinkede til vores holdeplads og tænkte at der jo stadig var 4 km til Sjællands Odde, men nej, inden vi fik hånden ned var vi ved færgelejet....
Vi løb altså tør for benzin et par få hundrede meter fra færgen. Vi kunne være gået eller have skubbet bilen uden at få sved på panden!

Men alt i alt en dejlig dag sammen med dejlige piger! Jeg fik shoppet, hygget, snakket og drukket store mængder kaffe.

Har du været til SAM??

6 kommentarer:

  1. Haha.
    Tak for herligt referat fra den tur. Altså, meget kan jo ske med en bil ! Men løbe tør for benzin - hvor dumt er det ? Jeg spørger bare ? Men det gav jo turen lidt ekstra på opleveren. LOL.
    Lækre nyanskaffelser du har fået, og den tote er da bare fin.

    SvarSlet
  2. Tak for referatet og billeder, jeg havde helt glemt, hvor sjovt det var :D

    SvarSlet
  3. Ja altså det lyder da både som om i har haft spænding og tip top hygge ! Fede indkøb

    SvarSlet
  4. Lækre ting du har købt.
    Surt at løbe tør for benzin! ; )

    SvarSlet
  5. Shit, shit, SHIIIIIT - Er du færdig, jeg er flad af grin.. Er glad for jeg er alene, for sidder på en MEGET glat stol, og faldt sgu da ned af den...!! Næste gang må du lige advare folk om, at de skal huske at spænde sikkerhedsselen :0 /

    Må medholde aka i, at man altså ikke kan løbe tør for benzin - Der er jo både benzinmåler og kmtæller i biler fra efter 19oghestevogn.. Men er næsten glad for I gjorde, for dét grin gav mig varmen

    Var ikke til SAM, men planlægger at samle nogle tøser til et eller andet arrangement i det nye år.. Dejligt at høre, at turen ellers var en succes, og nu er der i hvert fald en god historie at underholde med til diverse julefrokoster - Husk billeder som doku!

    SvarSlet
  6. Altid dejligt med en god historie at scrappe LOL
    Jeg sidder her og griner, at tænke sig i slet ikke vidste hvor i var - DET er sjovt!
    Ved ikke rigtig om jeg tør køre nogen steder med dig mere.....

    SvarSlet