Nå, hvordan beskriver man sin julegaveindkøbstur uden at afsløre noget for de familemedlemmer, der måtte forvilde sig ind her?Jeg må forsøge...
I dag var der mulighed for at købe julegaver - faktisk den eneste dag, hvor det rent praktisk kunne lade sig gøre i december. Så vi startede dagen med morgenmad hos Grappa på Åboulevarden - klart et besøg værd. De serverer en skøn italiensk morgenmad med 7 lækre italienske retter til en fornuftig pris.
Desværre regnede det og var lidt trist i vejret, men da det kortvarigt klarede op gik vi en tur gennem latinerkvarteret og kiggede på andre ting end julegaver: blandt andet hos Designer Zoo, som har lækker keramik...
Og disse skønne bønneborde designet af Karsten Lauritsen.
Hvis du bor i Århus eller kommer forbi, så husk at besøge Stof&Stuff - her er der stof, garn og farver! Jeg har ikke købt noget i ovenstående forretninger - det var bare oseri!
Nu mangler vi bare et par enkelte småting, så er alle gaverne i hus! Det er sørme dejligt! Og lidt uvant...
Har du fået købt dine julegaver?