mandag den 25. april 2011

Alderdom...

Ja, man kommer jo ikke uden om det!
Man bliver ældre!
Selv mig...

I dag mens jeg var i gang med at stryge gardiner slog det mig: jeg er blevet voksen!
Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg har fastforrentet lån, fast arbejde, pensionsopsparing, gardiner i alle rum og et barskab med andet end billig vodka og frugtagtig likør.
Jeg er begyndt at sige ting som: "Det er jo skønt at komme tidligt op - så får man noget ud af dagen!" og i dag har jeg tilbragt timer i et byggemarked og NYDT det. Jeg har været i haveafdeling og talt om det upraktiske i at have persienner i et køkken. Jeg har ovenikøbet tallerkner og bestik til 10 mennesker og vinglas til flere.

I dag har jeg prioriteret at være voksen - ordnet altanen og plantet praktiske planter i krukker, jeg har sat gardiner op, været på genbrugsstationen og været tidligt oppe. Jeg fik lavet lidt kort tidligt i morges, men ellers har jeg været fornuftig!

Her er hvad jeg har lavet:

Et kort lavet af For the Record papir og knapper

Stempel fra Studio Calico, som jeg allerede elsker overalt på jorden

Og kortet åbent! Men det havde I jo nok allerede regnet ud?

Endnu mere alarmerende: jeg har konstateret at de første grå hår er dukket op!
Lige pludselig!
Uden advarsel!
Hvad sker der?

9 kommentarer:

  1. Ejjj.... altså nu føler jeg mig halv gammel når du skriver sådan.. For jeg har det som dig med det hele har også barn,hus,villa og vovse hihi.. nyder at stå tidligt op osv.. men er altså "kun" 26 .. og ordet voksen.. pyha.. de et ord jeg stadig ikke kan forliges med hihi... ;)
    Men sikken en observation af og tanker om dit liv du har gjort dig idag ;)

    Jeg synes dit kort er smart.. forstår godt du vild med det stempel!!!

    SvarSlet
  2. Sidder og smiler... :))), ja man kan blive lidt forbavset over sine tanker og standpunkt i livet ind i mellem...men det er jo helt ok at føle sig "voksen" :D Jeg har en datter på 21 der nogle gange føler sig ALT for voksen...og hvad så med mig tusse-gamle på 48!!?? Som betaler sig fra de grå hår, som er langt i overtal hehe...men som har det skide-godt som jeg har det nu, og det er jo det der i bund og grund tæller :))
    Fedt og meget friskt kort, den model er altså bare god :)
    God dag til dig :))

    SvarSlet
  3. Ja, det at komme til at tænke på, man er ved at nå en alder hvor det at være voksen med alt hvad det indebære er i overtal kan være skræmmende :-)
    Super lækker kort

    SvarSlet
  4. Jepz man kan somme tider få et lynnedslag af realitets sans! :D ..som når jeg næsten kan få et anfald af panikangst ved tanken om at jeg bliver 52 næste gang!.. *G*
    Nåå men så længe man har prioriteterne i orden og husker at "voksne der kun er voksne er det kedeligste der findes" - så går det nok ;)
    Rigtig skønt kort - den model må jeg da vist lure lidt på,
    Ha' en dejlig 2.påskedag - og lav nogen flere af de "ufornuftige" kort ;p

    SvarSlet
  5. Årh nej, så kom det også til dig. Velkommen til voksenhood. Jeg har det ind i mellem sådan at nu er jeg 33 og ikke kommet længere, men accepterer at her er jeg nu og er i det.
    Dejligt at du nyder dit liv, du ville nok ikke ændre så meget :)
    Sejt og meget ungdommeligt kort.

    SvarSlet
  6. Det er et flot kort du der har lavet, med eller uden fornuft, men, Iversen det er da ikke så tosset at blive voksen, siger hende der kunne være mor eller mormor til jer alle. v.h. morkaren.

    SvarSlet
  7. Haha......dejligt indlæg. Sært at det også har ramt dig. Og du lyder som om, du ser på tingene - som alle vi gamle.....(Vi har vist snakket om engang at jeg kunne være mor til dig.)
    De grå hår kan man betale sig fra......i et stykke tid, siger jeg, der har erfaring med den slags.

    Sikke et flot kort du har lavet. Det kunne en helt ung pige ALDRIG have lavet ligeså flot.

    Hav en dejlig sidste-påskedag.

    SvarSlet
  8. Man er ikke ældre, end man selv føler sig!!!!!

    Men ja, det skræmmende, som livet drøner afsted, og nogen gange kan det være svært, at følge med.

    Lækkert kort du har lavet :o)

    SvarSlet
  9. Skønt indlæg du har lavet. Smiler og tænker tilbage på da mine børn var 5 og 7 år gamle. De kom en morgen og sagde "du er gammel mor" Den gang var jeg 25 år og følte mig bestemt ikke gammel. I dag er de begge over 25 og sjovt nok føler de sig heller ikke gamle. Jeg plejer gerne at påstå - at jeg ikke er en dag ældre end 18 - jeg har bare lidt mere erfaring.
    Skønt kort du har lavet.

    SvarSlet