tirsdag den 14. december 2010

14. december - Tape er din ven!

Med tape er din ven mener jeg ikke sådan noget tape-fumleri som dette billede.


Men tape kan sagtens bruges til at gøre en julegave lidt mere lækker.


Jeg har "flettet" tapen på pakken. Selvom tapen går hele vejen rundt om, så er det ikke vanskeligt at flå af, når man bruger washi tape (eller wasabi tape som jeg altid kommer til at kalde det!)


Og har til slut sat en lille blomst med tapen som er en rest fra et LO jeg tidligere har lavet.


Der er ikke meget "klassisk" jul over gaven, men jeg elsker effekten og skal - når resten skal pakkes ind - prøve med rød tape og brunt papir.

Hold op hvor jeg synes at jeg har lavet mange julekort i år! Fik lavet stakkevis til julekort-cybercrop og har punchet, klippet og limet mig igennem de sidste par måneder. Og i går skulle min søster liiiige bruge et par ekstra og vupti kassen er nu tom.

Det er jo egentlig skønt, hvis det ikke var fordi jeg ikke selv har skrevet et eneste og mit scrapbord er optaget i aften... Så ikke kort-mageri i aften!

Jeg tager til gengæld en rundtur for at blive inspireret til de kommende dages hårde arbejde!

Og tak for alle kommentarerne! Og næhh... dagen i dag blev faktisk ikke meget bedre - men det hjælper lidt at der bliver julehygget med dejlig gløgg og juleslik! Hvis vi ovenikøbet vinder i håndbold i aften så går det nok!

Ser du EM-håndbold?

11 kommentarer:

  1. En smart måde at pifte gaven lidt op på :) nej vi ser ikke sport og det passer mig fint..

    SvarSlet
  2. Rigtig fed idé!! Jeg har også washitape, men det er ikke blevet brugt så meget på det sidste.
    Jeg sidder og ser håndbold lige nu :)

    SvarSlet
  3. Har også fået skaffet mig en masse fin tape - har dog kun fået brugt det til en tape blomst:) Nej her i huset ser vi ikke håndbold.

    SvarSlet
  4. Aih, hvor smart. Hvorfor lægger du først den ide ud nu, hvor jeg har pakket næsten alle gaver ind ? Ja, jeg spørger bare....det kunne godt have piftet mine gaver op. ÆV.
    Men så må jeg jo bruge ideen til øvrige gaver i det nye år.
    Tak for tippet.

    Nej, jeg ser ikke kamp. Jeg/vi renser den anden computer. Den overlever...juhu.

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud... og ja, sikke en kamp

    Ha en dejlig 15 dec

    SvarSlet
  6. Super god måde at bruge sin tape på og samtidig gøre indpakningen personlig.
    Og rigtig flot bambi patchwork kort - hvor er jeg misundelig på din firkant-punch :)

    SvarSlet
  7. Den gave ser super godt ud, enkelt og meget personligt tak for ideen :)

    Ser ikke håndbold, der er ikke tid ; )

    SvarSlet
  8. Lækker gaveindpakning.
    Jeg gider ikke se sport uanset hvad det er, så her i huset zappes der hastigt til noget andet. Ved godt at jeg nok tilhører en sjælden race lige netop hvad det angår *G*

    SvarSlet
  9. Rålækker måde at pakke ind på!

    SvarSlet
  10. Det ser super fedt ud med den flette-tape - og så er det jo rart at der er andre end mig der vil ha' det til at hedde "wasabi" :P
    Har kun set en lille bitte smule håndbold - er ik så vild med det, så hellere noget fod-ditto ;D

    SvarSlet
  11. God inspiration til indpakningen!

    Og nej, vi er IKKE til håndbold.. Kæresten ser fodbold, det er vist det ;)

    SvarSlet