søndag den 19. december 2010

19. december - Den Gamle Jul

Glædelig adventssøndag til alle!


Det er nu fjerde søndag i advent og dermed kan man virkeklig se julen og ferien. Med alle julegaver i hus, gaver pakket ind og kortene skrevet, så kan man virkelig slappe af og nyde juletiden. I dag var jeg som traditionen byder en tur i Den Gamle By med min familie.



Som kameraejer bliver der ikke taget mange billeder af mig. Kun disse uflatterende med meget synlige næsebor - fordi jeg tager billedet selv! Måske kan man lige se min nye frakke med det lækre broderi og den smukke halsedisse, som jeg selv har strikket.


Det eneste der stresser lige nu er en opgave som jeg ikke kan vise her... Jeg er lidt stolt over den og derfor er det naturligvis rigtig træls! I har nok gættet at det er en julegave?

Laver I hjemmelavede julegaver?

9 kommentarer:

  1. Hihi - godt med et godt luftindtag!! Men bortset fra det,(eller incl. det ?) er det faktisk et smukt foto. Jeg kan godt lide de lidt skæve vinkler.
    Fin frakkebroderi ser det ud til og godt med halsedisser. Og smart hat.
    Tænk at være i Den gamle By på denne årstid. Det ser vildt hyggeligt ud. Det har vi tit snakket om. Men vi er altid ved at blive kvalt i fødselsdage i december....., så vi besøger som regel stedet om sommeren. Og så kan man jo håbe en dag, når man er gift med en pensionist, der har fri på hverdage....
    Nej, jeg laver faktisk aldrig hjemmelavede julegaver. Jeg laver tit noget at forære væk, men kan ikke selv vente til juleaften....haha.
    God søndag aften til dig.

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig været i den gamle by, men det skal jeg helt sikkert. Jeg kan lige forestille mig at det er ekstra hyggeligt her ved juletid.

    SvarSlet
  3. Jeg har faktisk heller aldrig været i den gamle by - der ser godt nok hyggeligt ud.

    SvarSlet
  4. Kan også godt lide de lidt skæve billeder - Bare ikke af mig selv! *GH*

    Den gamle by er bare SÅ skøn i december.. Er desværre flyttet ret langt væk, så det blir ikke i år - Måske næste år, hvis vi kan få det passet ind

    Stort adventsknus

    SvarSlet
  5. Helt enig med de nadre i at det faktisk er et godt billede af dig og hvade du nu ikke selv gjort opmærksom på trækkanalerne så havde vi såmænd aldrig lagt mærke til dem *G*
    jeg har endnu aldrig være i Den Gamle By til jul, men jeg kunne godt tænke mig det. Måske næste år?
    Hjemmelavede julegaver??? Nej, det ville jeg absolut kun gøre hvis modtageren selv havde bedt om det. Jeg har hørt historier om den slags gaver hvori der er lagt sjæl og hvor modtageren ikke blev så glad som forventet ;-)

    SvarSlet
  6. Det lyder rigtig dejligt med en tur i den gamle by. Jeg læser sjovt nok jul i gammelby for min datter, når hun gider lytte. Måske man skulle overveje en tur til Århus en gang....

    SvarSlet
  7. Skønne billeder :) Ja jeg har faktisk lavet 2 gaver selv i år - men plejer ellers ikke ;)

    SvarSlet
  8. Ingen hjemmelavede gaver her...men jeg har haft en masse intentioner, de bliver bare aldrig til noget...Det var noget med minialbum, et til hver unge...det må blive en anden gang, eller til næste år ?

    SvarSlet
  9. Ja jeg har faktisk lavet 3 julegaver. Og det er lidt med bævende hjerte, for værdsætter modtageren nu det store arbejde og er det i vedkommendes smag? Men i år kunne jeg bare ikke lade være.
    Jeg har heller ikke været i Den gamle By i december. Kan være der kommer en chance, da min ældste søn flytter til Århus 1/1.

    SvarSlet